Jeg har fået denne forespørgsel på mail fra kollega Stig Møller Hansen, og jeg løfter lige spørgsmål og svar her ind i forum til glæde for andre:
Hej Kristian,
Hurtigt spørgsmål om Mediajungle: Kan jeg på min blog infografik.mediajungle.dk installere en widget, der viser de brugere, jeg har tilknyttet som forfattere på bloggen? Hvis jeg bruger den eksisterende widget “Members” får jeg en liste over alle der er oprettet i Mediajungle (og det er ikke lige dét, jeg er ude efter). Optimalt set vil jeg gerne have en liste over alle tilknyttede forfattere (ie. de studerende i klassen) tilgængelig som et slags filtreringsværktøj, ie. klik på navn fører til en ny side, hvor vedkommendes indlæg vises kronologisk.
Svar:
Du skal bruge denne plugin: Authors Widget. Gå til listen over Plugins i din blogs kontrolpanel og aktiver denne plugin: Authors Widget. Så får du adgang til at bruge en ny widget, “Authors”, under Kontrolpanel, Udseende, Widgets. Den kan du placere på bloggen. Den har diverse indstillingsmuligheder, som du kan more dig med.
Mange hilsner Kristian